Søvn og sundhed

Manglende søvn kan give dig fedt om maven og tilmed gøre dig syg. Få rette mængde søvn på de rette tidspunkter og optimer din sundhed. Det er ikke ligegyldigt, hvor længe du sover eller hvornår på døgnet, du sover. Det har heller ikke nogen betydning, om du anser dig selv for værende A eller B menneske. A menneske som værende en person, der trives bedst med at stå tidligt op om morgenen og B menneske som værende en person, der trives bedst med at sove længe. Dit sovemønster er indkodet pga. af tidligere vaner og arbejdsmæssige behov. Det tager blot 3 uger at ændre en indgroet vane.

Din individuelle døgnrytme

Du bør sove efter din krops biologiske døgnrytme, hvilket vil blive beskrevet nærmere. Den er ens for alle uanset hudfarve, etnisk oprindelse, indkodede sovevaner som dag- eller nattearbejde m.m. Dog følger din biologiske døgnrytme årstidens lys, da den styres af naturligt lys og mørke.

Kroppens sovehormon og døgnrytme

Kroppen udskiller sovehormonet melatonin om natten (modsætningen til serotonin, der udskilles om dagen), der medvirker til optimal reparation både fysisk og psykisk. Dette sovehormon produceres i storhjernen i det område, der hedder parietalkirtlen, der ikke er meget større end en ært. Ikke desto mindre er det meget vigtigt for din generelle sundhedstilstand. Melatonin er et hormon, der påvirker alle vitale funktioner i din krop fra immunforsvar, fertilitet til reparation af alle dine indre organer og vedligeholdelse af hjernen. Det har en antioxiderende virkning og kan derfor modvirke frie radikalers skader på cellemembraner og DNA.

Mange mennesker sover ikke efter kroppens døgnrytme, hvilket påvirker deres stressniveau og dermed deres sundhedstilstand.

Kroppen reparerer sig selv om natten:

Kl. 22:00-02:00 = fysisk reparation.

Kl. 02:00-06:00 = psykisk reparation.

Reparationen finder sted udelukkende i ovennævnte tidsrum og kan ikke indhentes på andre tidspunkter af døgnet. Det har at gøre med en tidsbestemt frigørelse af hormoner til reparation af kroppen.

Tilpas din soverytme efter sommer og vinter

Vi har desuden på undersiden af hjernen en pinealkirtel, der gennem sin døgnrytme påvirkes af lys og mørke. Derfor kan du med fordel gå lidt senere i seng i sommerhalvåret og lidt tidligere i vinterhalvåret for optimal udnyttelse af dit melatonin. Pinealkirtlen er medvirkende til, at den livsvigtige aminosyre tryptofan fra vores kost omdannes først til serotonin og derefter til melatonin. Egentlig er melatonin nærmere betegnet et signalstof, men går som oftest under betegnelsen hormon.

Søvn og påvirkning af helbredet

Hvis du f.eks. arbejder om natten og sover om dagen, vil du, når du sover om dagen, bruge af dit melatonin. Dette udskilles, når du sover, men kroppen reparerer ikke sig selv om dagen, og dit melatonin er derfor spildt.

Hvis du bruger af din ”kvote” om dagen i forbindelse med søvn, har du altså det mindre tilbage, der udskilles om natten og dermed mindre til at reparere din krop med. Det er derfor heller ikke usædvanligt at se folk med nattearbejde få hjerteproblemer i form af forhøjet blodtryk m.m. Melatonin og mangel på samme er også sat i forbindelse med sygdomme som osteoporose, diabetes og leukemi. Dermed ikke sagt at alle skal stoppe med nattearbejde. Det kan for nogle mennesker i perioder af deres liv være nødvendigt med nattearbejde enten pga. økonomiske eller andre private hensyn. Ydermere kan nogle personer trives dårligt sammen med de kolleger, der er ansat i dagtimerne, hvilket igen i sig selv er en stressfaktor, der kan påvirke helbredet. Derfor er det altid et individuel spørgsmål om trivsel.

Nogle lande sælger kunstigt reparationshormon – hold dig lang væk fra det

I nogle lande kan du ligefrem købe syntetisk fremstillet melatonin. Dette sker nok i takt med det øgede kendskab til, hvad mangel på samme kan gøre ved kroppen på længere sigt. Dog er det ikke uden grund og sikkert også fornuftigt nok, at det ikke lige bare er til at få i håndkøb her i landet. Det kan fremstilles på apoteket efter lægens anvisning.

Det er hormoner, vi her har med at gøre og som alt andet i vores krop har moder natur tænkt det hele igennem, da vi blev designet. At begynde at eksperimentere med vores hormonstatus er et område der kræver stor viden og indsigt for ikke at forstyrre kroppens naturlige balance. Men du kan øge din krops naturlige melatoninniveau ved indtagelse af diverse fødevarer som fx  tomater, bananer, ris, havre og ingefær. Desuden kan du stimulerer dannelsen af melatonin ved indtagelse af aminosyren tryptofan, der findes i kyllingelever, kalkun, kylling, mandler og peanuts. Dog er det en forudsætning, at du ikke lider af B-vitamin mangel, da f.eks. B6 er medvirkende til omdannelsen af tryptofanen til melatonin. Desuden kan indtag af mineralerne calcium-magnesium 1-1 inden sengetid stimulere produktionen yderligere.

Solens lys hjælper nattens reparationshormon

Du kan desuden stimulere dannelsen af melatonin ved dagligt at få naturligt sollys. Gerne 20 minutter på ansigt og hænder. Ydermere kan du hjælpe melatoninen på vej ved at sørge for komplet mørke i din soveværelse. Dit øje opfanger lys og mørke og sender det videre til epifysen. Epifysen er derfor medvirkende til at sætte gang i dit melatonin. Men også lysfølsomme proteiner i hele kroppen opfanger, hvorvidt det er nat eller dag, så det er ikke alene nok, at der er mørkt for øjnene. Resten af kroppen kan alligevel ikke snydes, hvis der stadig er lyst i rummet.