Rens affaldsstoffer fra kroppen med dit åndedræt

Rens affalsstoffer ud med korrekt vejrtrækning. Ved at være opmærksom på din vejrtrækning, dit stressniveau og dine omgivelser bliver du sundere.

Kan man trække vejret forkert? Ja, det er der en stor del af befolkningen, der gør store perioder dagligt, fordi de stresser. Dermed har de en tendens til kun at trække vejret i den øverste del af lungerne.

Forkert vejrtrækning: Vejrtrækning gennem munden ned i lungerne, skuldrene hæves og brystet skydes frem.

Korrekt vejrtrækning: Vejrtrækning gennem næsen ned i mellemgulvet. Brystkasse og skuldre bliver ikke berørt. Pust ud gennem munden.

Træk vejret gennem næsen og ned i mellemgulvet. Du skal ikke spænde nogen steder eller føle anstrengelse. Forkert og dermed anstrengt vejrtrækning udløser vores kæmp-flygt mekanisme og derved stresshormonet kortisol.

Følgende vitale funktioner bliver påvirkede, når vi har et anspændt åndedræt: Fordøjelse, allergigener, undertrykt immunforsvar, sammenklumpning af blodceller,

overdreven mavesyre, forhøjet kolesterol og fedtsyrer i blodet, diverse betændelsestilstande og øget produktion af blodsukker.

Psyke og fysik hænger unægtelig sammen som beskrevet tidligere i cykelhjulet. Tanker, åndedræt, væske, ernæring, motion og søvn – hvis det ene eger ikke fungerer, så må de andre kompensere. Hvis mange eger ikke fungerer på cykelhjulet, må de resterende arbejde endnu hårdere for at opretholde sundhedstilstanden.

Mennesket har gennemgået en utrolig udvikling men ikke nødvendigvis til den gode (sunde) side. Mange mennesker sidder sammenbukket over et kasseapparat, et skrivebord, en computer eller i en bil store dele af dagen uden den store mulighed for frisk luft eller bevægelse.

Vores åndedræt er en rensende og livgivende proces, idet det ilter vores blod. Vores åndedræt siger noget om vores sindstilstand. Er du glad, bange, stresset eller ved at udføre hård fysiske opgaver, vil det afspejle sig i dit åndedræt.

Omgivelserne påvirker dit åndedræt

Undertrykte følelser kan give sig til udtryk som anstrengt og overfladisk vejrtrækning. Indestængt sorg kan også give en begrænset vejrtrækning. Vær opmærksom på hvordan dine omgivelser påvirker dit åndedræt.

Er der steder, rum eller skabe, der stresser dig evt. pga. af rod du ikke har nået at rydde op, eller opgaver du ikke har løst endnu, kan det stresse din underbevidsthed og påvirke din vejrtrækning.

Vær opmærksom på de personer du deler dit liv med. Holder du vejret i spænding, fordi de gør dig glad og forventningsfuld. Bliver du rolig og afslappet, fordi de giver dig en ro og tryghed og dejligt samvær. Stresser du, fordi de gør dig urolig, anspændt, angst og utryg.

Åndedræt og stress

Du kan ikke samtidigt være stresset og trække vejret roligt. Er du stresset, skal du starte med at fokusere på din vejrtrækning. Når du har styr på din vejrtrækning, kan du forsøge at fjerne årsagen til din stress på en stille og rolig måde.

Når du trækker vejret korrekt dvs. gennem næsen med udånding gennem munden, filtrerer du partikler væk i din næses hårfilter og slimhinde. Derved reducerer du

risikoen for infektioner betydeligt. Indåndingsluften opvarmes og fugtes. Dette sker ikke, når du trækker vejret ind gennem munden.

Ved korrekt vejrtrækning dvs. gennem næsen og helt ned i maven/bugen cirkulerer der ca. 1 liter blod i minuttet gennem lungerne. Ved forkert vejrtrækning (mund/bryst) er det kun det halve.

Korrekt vejrtrækning forbedrer blodcirkulationen og sænker trykket i brysthulen, hvilket gør det lettere for blodet at vende tilbage til hjertet.

Åndedræt og affaldsstoffer

Frisk, iltet blod indeholder ca. ¼ frit ilt, der bliver transporteret rundt til dine celler. Din krop skiller sig dagligt af med affaldsprodukter/slagger: Afføring og urin udgør blot 10 %. Sved m.m. gennem huden udgør 20 %. Åndedræt er den største hjælp til udskillelse af affaldsstoffer med hele 70 % (kuldioxid).

Som du kan se er der meget af vores affald, der beror på, at åndedrættet fungerer optimalt. Det er desværre ofte langt fra tilfældet.

Får du ikke tilstrækkeligt med frisk luft dagligt, kan din krop ikke få blodet iltet tilstrækkeligt, og du har derved heller ikke de optimale betingelser for at skille sig af med affaldsstoffer, der så ophobes i kroppen.

Hjernen forbruger ca. 20 % af din samlede iltindtagelse selv om den kun udgør ca. 3 % af din kropsvægt. Reduceret iltindtagelse påvirker i høj grad din hjerne og dit intellekt.

Din vejrtrækning styres af det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem (stress) sørger for indånding, og det parasympatiske nervesystem sørger for udånding.

Vi har en hinde over leveren, der adskiller bughulen fra brystkassens hulrum. Den kaldes diafragmaen.

Diafragmaens muskler aktiveres med korrekt vejrtrækning. Der bliver plads til mere luft samtidig med, at maven/bugen udvides.

Korrekt vejrtrækning stimulerer bughulens organer, hvilket øger tarmens peristaltiske bevægelser og letter udtømningen af afføring. Diafragmaen er forbundet med hjertets puls, hvilket tydeligt kan ses hos spædbørn – men vi stresser som voksne og kommer ”ud af takt”.