Vitaminer og antioxidanter – Kroppens daglige behov
Det daglige vitaminbehov
Hvis du ikke spiser minimum 600 gram frugt og grønt dagligt, er det en god idé at tage en daglig vitaminpille med alle vigtige vitaminer og mineraler. Hvis du så dertil supplerer med en fiskeoliepille af høj kvalitet, så gør du dit helbred en stor tjeneste. Vitaminer og mineraler hører til det, der kaldes mikro-næringsstoffer, hvorimod kulhydrater, fedt og protein hører under betegnelsen makronæringsstoffer.
Antioxidanter og frie radikaler
Daglig anbefalet dosis på vitaminpilleglasset er som oftest langt lavere, end det din krop egentlig har brug for. Igen er det meget individuelt, hvor mange vitaminer etc. din krop har brug for. Vitaminer, mineraler og antioxidanter (forklaring følger) er dit værn mod frie radikaler, som skader kroppen. Et højt niveau af antioxidanter er et afgørende våben mod sygdom, virus, udefrakommende forurening som røg, phtalater, E-numre, solens stråler, motion, stress m.m. Hvor stor en mængde af ovennævnte stressere din krop kan klare afhænger i høj grad af din generelle sundhedstilstand og antioxidantniveau.
Antioxidanter og vitaminer hjælper kroppen
Et højt niveau af vitaminer/mineraler og antioxidanter helst fra levende føde som frugt/grønt/urter m.m, men også i form af periodevis tilskud er med til at holde dit immunforsvar på fuld blus og dermed holde sygdom fra døren. Vitaminpiller og antioxidanter er kroppens gode politimænd, der holder skurkene (frie radikaler) nede. De frie radikaler, der kommer fra forurenere som fx olier, der ikke kan tåle høje temperaturer ved stegning og derfor omdannes til frie radikaler, forårsager stor indre skade.
Vitaminers optagelse i kroppen
Vitaminer og antioxidanter er din værn mod aldring. Kort sagt: Antioxidanter fremmer sundhed, hvor frie radikaler fremmer sygdom. Hvis du dagligt indtager vitaminpiller, skal du huske at indtage dem sammen med fedt, da nogle vitaminer er vandopløselige, og andre er fedtopløselige. Det vil sige, at nogle kan optages direkte i blodstrømmen, når blot der er vand, hvorimod andre skal bindes til fedtmolekyler for at blive optaget i kroppen.
Undersøgelser med antioxidanter viser..
Der er i mange lande indsamlet data over, hvor stor indflydelse niveauet af antioxidanter har for den helbredsmæssige tilstand. Og ikke overraskende har folk med et lavt indhold af antioxidanter ofte mange af den vestlige civilisations sygdomme som diabetes, kræft, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdom og kolesterolproblemer m.m. De personer, der måles med et højt indhold af antioxidanter i kroppen, er som hovedregel fri for ovennævnte sygdomme. Så der er ingen tvivl om, hvorvidt det har stor indflydelse på vores helbred. Er du alvorligt syg, er der også en stor gevinst at hente ved at indtage et højt niveau af antioxidanter, da kroppens egen mulighed for at hele, læge sår, reparere ødelagte celler m.m. optimeres.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!